Her er tiden før, og hvad vi har gennemgået for at blive godkendt.

26

oktober

Hjemtagelsesgebyr

Så er den store regning kommet fra DanAdopt.

101.000 kr skal vi betale den 8 nov.

50.000 kr pr barn

13

oktober

Indrejse og opholdstilladelse

Brev fra Statsforvaltningen; indrejse og opholdstilladelse til vores børn.

Residence permit:

Turbo Kayamo Madsen

Abebech Kayamo Madsen

Er sendt til den Danske ambasade i Addis Abeba

Nu er det jo at Bettina sidder og skumler………………de har kun fået Kurts efternavn , tsk tsk tsk

13

oktober

Godkendelse til familiepleje

Så har vi modtaget papir fra Kommunen ,at vi er godkendt som plejefamilie. Denne plejetilladelse bortfalder når adoptionsbevillingen foreligger.

06

oktober

Retsdatoer

DanAdopt ringede……………….Så har vi endelig fået en termin, nu har vi også været gravide længe nok synes vi.

Den 2.nov er den første retsdato, hvor vi ikke skal være tilstede.

Hvis alt går som det skal ( og det gør det selvfølgelig ) så rejser vi i slutningen af nov. og skal deltage i det andet retsmøde, som finder sted den 2.dec.

Flybilletter, Hotel osv skal ikke bestilles før første retsmøde er overstået, så vi er sikre på at datoen den 2.dec holder.

Men vi har fået bestilt tid til vacinatoner og en samtale med en PAS psykolog.

17

august

Vi skal være forældre

Vores sagsbehandler ringede med den glædelige nyhed at hun havde fået presset vores sag igennem i dag den 17.8 og at vi er blevet godkendt :-))))))))))))))))))))))))))))) Hun sagde at nu skulle vi skynde os hjem og åbne kuverten og se vores smukke børn.

Det gjorde vi så…………………………….og de er noget så fine,søde og smukke

Turbo og Abebech er vores børn :-))))))))))))))))))))))))))) og Bettina glæder sig så meget til de kan sige mor og far. Det er fedt at være højgravid.

Etiopienstræffet i weekenden var et rigtigt godt træf og vi glæder os til næste gang hvor vi også har vores børn med.

Nu vil vi tage på sommerferie til USA og nyde tosomheden for sidste gang

12

august

Referat

Så kom referatet endlig fra statsforvaltningen. Men igen er vores sagsbehandler ikke tilfreds med os, vi har ikke forholdt os ordentligt til de etiske forhold omkring at børnene har familie tilbage i Etiopien. Vi er godt klar over at vi må lægge hjernerne i blød og finde på noget at tilføje inden det skal i samrådet. Vi har forsøgt at forholde os til det, men altså ikke godt nok. Vi skal til Etiopienstræf på fyn her i weekenden, så vi må skrive lidt inde i hovedet i løbet af weekenden. Hun skal have vores tilføjelser på mandag, hvis de skal nå at komme med i samråd den efterfølgende uge. øv havde ellers håbet på at det kunne nå at komme med i næste uge, men det kan det åbenbart ikke ud fra det hun skriver.

04

august

Samtale på statsforvaltningen

Så er endnu en samtale på statsforvaltningen slut. Vores sagsbehandler lagde ud med at sige, at vi skulle vide at det er meget meget svært at få en godkendelse til børn som er under den aldersramme vi er godkendt til. Det er som om vi slet ikke tør glæde os til noget. Min barnlige glæde bliver slukket hver gang vi sætter vores ben i den statsforvaltning.

Samtalen varede i 2 timer og der blev egentlig ikke talt ret meget om hvordan vi vil forholde os til at i hvertfald det ene barn falder udenfor vores aldersramme. Det meste handlede om det at børnene har søskende og en far tilbage i Etiopien. Vi forholdte os til det så godt vi kunne. Og synes egentlig det er den bedste samtale af dem alle vi har haft denne gang med vores sagsbehandler. Men vi har ingen ide om hvordan samrådet ser på det. Vi blev oplyst om at hvis de afviser os, kan vi anke og det har vi selvfølgelig også tænkt os at gøre.

02

august

Tlf opkald fra statsforvaltningen

Vores sagsbehandler ringede den 2.8 og tilbød os en tid til samtale den 4.8 kl.13.00.

Hun var lige kommet tilbage fra ferie og så lå der 2 børn på hendes bord, som hun sagde. Vi er glade for at vi kan komme så hurtigt til den samtale. Bettina fik endnu engang lov til at afspadsere nogle timer og skal møde kl. 16 i stedet for kl. 13. Vi er meget spændte på den samtale. Vores sagsbandler nåede lige at nævne at der var noget etisk vi skulle forholde os til i og med børnene har noget familie tilbage i Etiopien. Det er vi lidt negative over, for meningen er at vi skal til samtale fordi børnene er yngre end vi er godkendt til, så hvorfor skal vi nu forholde os til noget etisk………..

29

juli

Børnepapirer fra DanAdopt

Allerede dagen efter ( 29/7 ) modtog vi børnepapirerne med posten. Bettina var på vej på arbejde og mødte posten på vejen og kiggede på ham med bedende øjne og spurgte om han havde noget post til os og det havde han. Kurt skyndte sig hjem fra arbejde og Bettina ringede til arbejdet og sagde at det var helt umuligt at møde til tiden i dag. Heldigvis har hun en meget forstående chef, som sagde at det selvfølgelig var i orden at hun mødte en time senere så vi kunne få åbnet kuverten og læse om de børn vi har fået i forslag.

Vi flåede kuverten op og læste at :

Drengen er 4 år og hedder Turbo, han er 110 cm høj og vægten er 21 kg.

Pigen er 3 år og hedder Abebech, er 96 cm høj og vægten er 15 kg.

Der er derudover en masse papirer på blodprøver, om deres motorik og udvikling er nomal osv osv. Der er skrevet en masse på Amharisk, som vi gerne vil ha Tadesse til at oversætte, så vi er sikker på at alt er blever oversat korrekt.

Den danske læge vurderer dog at børnene er 1 til 1,5 år ældre end pålydende.

På den baggrund har vi fået børnene i forslag, MEN det er jo ikke sikkert at samrådet vil godkende os, netop på baggrund af børnenes alder. Vi skal være forberedet på endnu en samtale i statsamtet sagde Dorit. Hun anbefalede os at vi ikke kiggede på billederne af børnene, som af samme grund er lagt i en særskilt kuvert, da det vil være for hårdt for os at have set dem hvis vi kke bliver godkendt til dem. Det er svært ikke at kigge på billederne, men vi besluttede at følge hendes råd, da vi føler os meget usikre på hvor vidt vi vil blive godkendt til børnene.

Vi ringede som aftalt til Dorit så snart vi havde læst papirerne og sagde at vi selvfølgelig gerne vil adoptere de 2 børn. Vi underskrev papirerne og scannede dem ind og mailede dem til Dorit :-))))))))))))))))))))))))) vi har sååååå mange sommerfulge i maven.

28

juli

Opkald fra DanAdopt

Skriiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiig, så skete det, Dorit fra DanAdopt ringede den 28/7 og fortalte at de har 2 børn til os, et søskendepar på 3 og 4 år. Det er ikke til at forstå. Kurt var den heldige, som tog telefonen, da hun ringede. Bettina nåede lige at få tårer i øjnene, men vi må¨slå koldt vand i blodet, begge børn ligger udenfor vores godkendelsesramme, så vi ved ikke om vi kan blive godkendt til dem. Dorrit spurgte om vi var interesserede i børnene, om vi er…………………………..selvfølgelig er vi det. Hun vil sende børnepapirerne til os med det samme. Det er ikke til at forstå vi er helt rundt på gulvet.

 

 

10

juli

Rygter på Zonen

På zonen “talte” Bettina med en som for nylig er kommet hjem med en dreng på 4 år, spurgte hende om der havde været andre større børn på børnehjemmet. Hun svarede at der havde været en ca 15 større børn lige fra 3 år og op til 10 år, men hun vidste ikke om der var nogle søskende imellem.

Den 10.juli ringede Bettina så atter til Maja fra DanAdopt og fortalte hende om rygtet, men det havde hun ikke hørt noget om , der var ihvertfald ikke SÅ store børn som dem vi er godkendt til

Så nu HAR Kurt bestilt og betalt flybilletter og leje af bil i USA.

I 7 år har ønsket og håbet været at dette blev den sidste ferie uden børn.

29

juni

Sommerferie

Ringede til DanAdopt den 29.juni for at høre om der var udsigt til nogle børn eller om vi kunne planlægge at rejse væk i vores sommerferie. Desværre var der ingen udsigter til nogle børn lige foreløbig. Så vi er gået igang med at planlægge endnu en USA tur

16

juni

Søskende godkendelse

Så blev vi endelig godkendt til søskende. Fik brev fra statsforvaltningen onsdags den 16/6-2010

Nu vil vi gerne ha nogle børn

Vi er nu nr. 19 på ventelisten

28

maj

Referat

Den 28 maj-2010 modtog vi referatet fra vores sagsbehandler. Det har vi ventet på i over en mdr. øv. Vi er ikke helt tilfredse, da hun har vurderet at vi ikke har reflekteret nok over forskellen på at adoptere et barn og adoptere søskende. Og det samme gør sig gældende i forhold til tilknytningen. Hm, vi synes vi har gjort en masse for at sætte os ind i det, at adoptere søskende og har snakket og skrevet med flere, som har adopteret større børn og søskende. Vi føler nærmest at vi skal ha en doktor grad i adoption :-) Nu må vi se hvad samrådet vurdere.

Vi er nu nr 24 på ventelisten . Vi håber snart der sker noget, havde troet at vi for længst havde overhalet dem indenom pga vores aldersramme, men sådan blev det ikke.

27

april

Landeorienteringsmøde

Den 27. april-2010 var vi til landemøde i Odense. Vi hørte bla om de nye adoptionsprocedurer i Etiopien. Vi skal som noget nyt være med til retsagen i Etiopien, det giver os et ophold i Etiopien på ca 5 uger. Den første tanke var at 5 uger er meeeget lang tid, man vil jo gerne hjem hurtigt. Men efter at have vænnet os til tanken, er det faktisk meget positivt at vi kan få 5 uger sammen med barnet/børnene i vante omgivelser, velkendte dufte, lyde osv. Lever forældrene vil vi jo så helt sikkert møde dem, dette er også meget positivt og det håber vi meget på at vi kommer til.

5 uger betyder også at vi for alvor vil få brug for alt det Amharisk, Tadesse har lært os.

Til mødet var der endvidere både en eneadoptant og et par som fortalte deres historie om da de hentede deres piger i Etiopien. Altid dejligt at høre andres beretninger.

22

april

Yderligere Udvidet samtale

Den 22. april-2010 var vi til den udvidede udvidede samtale. For ikke nok med at vi har en udvidet godkendelse for at adoptere et større barn , så skal vi ha en yderligere udvidet godkendelse for at adoptere søskende.

Efter 3 intense timer, kørte vi hjem med en knaldende hovedpine. Vi blev stillet overfor mange problemstillinger i forhold til at skulle adoptere 2 større børn. Vores sagsbehandler understregede at vi ikke skulle komme bagefter og sige at vi kke var blevet advaret. Som afslutning fik vi ordene: i ringer bare hvis i fortryder. Og Bettina måtte også lige stoppe op og mærke efter om det her nu er noget vi kan klare. Men efter en masse dejlige kontakter på zonen, fra forældre som har adopteret søskende er hun atter klar…………….selvfølgelig skal vi det hvis vi får godkendelsen. Nu venter vi på at vores sagsbehandler fremsender hendes referat.

Det er virkelig en hård proces at få lov til at adoptere.

04

april

Afbud

Afbud i statsforvaltningen, som nu betyder at vi kan komme til samtale den 22.april i stedet for 6 maj. Dejligt

Inden da skal vi skriftligt besvare følgende spørgsmål:

Beskriv jeres overvejelser og forestillinger om det at skulle adoptere søskende - både jeres følelsesmæssige reflektioner og tanker herom. De konkrete forestillinger om den første tid og den almindelige hverdag sammen med børnene.

Redegør hvorfor i tænker, at i har de særlige og yderligere ressourcer, der kræves for at kunne varetage omsorgen for adoptivsøskende med hver deres særlige vilkår.

Vi er nu nr 31 på ventelisten.

10

marts

Søskende ?

Vi har for et par uger siden kontaktet statsforvaltningen for en samtale med henblik på at adoptere søskende og er indkaldt til samtale den 6.maj. Det er lang tid at vente på den samtale, måske vi har fået èt barn i forslag inden da, men DanAdopt har noteret at vi er interesserede i søskende

Var i onsdags til foredrag om adoptivbørns sproglige udvikling , jeg må sige at der ikke var så meget af det vi følte vi kunne bruge, men noget har man jo altid at tage med sig hjem.

Vi er nu nr 33 på ventelisten

10

februar

Landegebyr

Så er landegebyret betalt 48.800 kr.

Var i går til foredrag i Brikerød med psykolog Jens Damkær, om at adoptere 3 børn fra Etiopien på én gang.

Sidste weekend var vi til foredrag i Ringsted med psykolog Susanne Høgh.

Vi suger til os og får meget med hjem.

Er nu nr 36 på ventelisten

15

januar

Endelig

Endelig har vi fået brev fra DanAdopt, at vores ansøgning nu endelig er sendt til Etiopien. Næste gang vi hører fra DanAdopt er det når de har et barn i forslag til os. ……..det giver en del flagrende sommerfugle i maven, da vi ved at det sandsynligvis kommer til at gå ”hurtigt” med den godkendelse vi har.

 

30

november

Temamøde i DanAdopt

I tirsdags var vi til temamøde i DanAdopt : “Med Papegøjen på skuldren” Det var en personlig beretning om at vokse op i Danmark som adopteret på godt og ondt

begreber som :

-taknemmelighed

- retten til at sige nej

- racisme

- identitet

Var nogle af de ting hun snakkede om. Det var meget ærligt og jeg synes det var meget modigt af hende at stå frem foran alle os kommende adoptiv forældre og fortælle om mange og store følelser. Jeg synes vi fik rigtig meget med hjem.

Vi er nu rykket fra nr 58 til 48 på ventelisten. Og venter stadig på nyt om hvornår vores sag bliver sendt til Etiopien, vi kan regne med at det bliver enten lige før jul eller i starten af det nye år.

19

november

De sidste dokumenter

Så fik vi endelig afleveret de sidste dokumenter:

2 stk. Power of Attorney, som vi skrev under hos Notarius publicus. 300 kr pr dokument.

1 personlig ansøgning, som skulle underskrives .

2 stk anbefalinger skrevet af venner og familie.

kopi af skilsmisse og separationsbevilling.

2 stk pas foto af os hver.

billeder af vores bolig udefra og indefra.Vi medsendte 9 fotos.

Nu venter vi så på brev fra DanAdopt når vores sag er blevet sendt til Etiopien, men før vi hører fra dem , skal nogle af dokumenterne legaliseres i forskellige ministerier og ambasaden.

28

oktober

Lande orienteringsmøde

Var til orienteringsmøde i Hillerød igår. Dorit og Maja fra DanAdopt fortalte om de børnehjem de får børn fra, deres samarbejde med Etiopien, og en masse praktiske informationer om hvad der nu skal ske ( mens vi venter )

En eneadoptant og hendes søn på 4 år var på besøg og fortalte om deres forløb og tiden efter de var kommet hjem til Danmark for 10 mdr siden. Hendes historie berørte alle tror jeg , det var rart at hun havde lyst til at komme og fortælle sin historie.

Der var også en repræsentant fra Etiopienforeningen til stede og fortælle lidt om dem.

Et par vi var på kursus med i Bisserup var der også, det var sjovt at hilse på dem igen.

Alt i alt et rigtig godt møde.

21

oktober

Første dokumenter

Så er de første dokumenter afleveret :

International fødselsattest

International vielsesattest

International straffeattest

Employment & Income certificate

Bank certificate

Helbredsattest

Jeg tog til Birkerød og afleverede dem personligt, tænk hvis de blev væk i posten, kuverten indeholdt jo en formue

16

oktober

Brev fra DanAdopt

Endnu et brev fra DanAdopt; Vi skal nu betale et klargøringsgebyr: 15.700 kr.

Dette er betalt og vi har endvidere været hos lægen og få lavet international helbredsattest 740 kr pr person.

22

september

Brev fra DanAdopt

I fredags kom der brev fra DanAdopt at vores sag nu er registreret og vi har fået et sagsnr. 10682 som man kan følge inde på DanAdopts side under Etiopiens venteliste. Vi er nr 58 på listen. Vi skal nu igang med en større forberedelse af div papirer, i alt 11 attester/certificater skal vi fremskaffe.

Har idag været hos politiet og fået den internationale straffeattest udstedt. En tur på kirkekontoret blev det også til for at få en international fødselsattest. Har desuden mailet til bryllupskontoret for at få lavet en international vielsesattest. Bank certtfikat fra banken kom med posten idag. Så langt så godt.

14

september

Besøg hos DanAdopt

Så kom dagen hvor vi skulle til Landemøde hos DanAdopt. Klokken 15.00 på kontoret i Birkerød.
Sommerfugle i maven, havde sagt til Bettina at hvis ventetiden bliver kort, får jeg lidt stress, men Bettina
mente at det nok ville tage lang tid. Nu skal hele vores sagsmappe laves, og nye dokumenter skal indhentes, men fra papirene sendes afsted, til vi får et barn forslag, forventer DanAdopt at der kun går 3-4måneder, pyha.

31

august

Så er der nyt fra statsforvaltningen

Da vi kom tilbage fra ferie, lå der brev fra statsforvaltningen med en kopi af den socialrapport som vores sagsbehandler har udarbejdet, og sendt til DanAdopt.

Der lå også brev fra DanAdopt med en lykønskning med godkendelsen, og om at de har modtaget socialrapporten, og vi har fået tildelt en kontaktperson.

Nu skal vi til møde om landevalg, selvom vi mere eller mindre har besluttet os, er det dejligt at være kommet et skridt videre.

13

august

Endelig !

Endelig er vi blevet godkendt.

Godkendelsen er for et barn i alderen 6 til 8 år, og er gældende for 3 år.

Nu venter vi på at vores sagsbehandler kommer tilbage fra ferie, så hun kan få lavet vores socialrapport og sende den til Danadopt.

Først der kommer vi til landemøde i Danadopt.

Indtil da, kan i læse om de forskellige faser ved at klikke på…fase1…fase2…fase3

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.05 | 11:35

R
igtig dejligt og sjovt. Jeg ved ,at I har fejret fødsels dag, men kender ikke datoen alligevel et stort til lykke til Jer begge Annsofia og Oliver !

...
11.12 | 12:43

Pift pift... Lækker tøs

...
01.12 | 19:59

For et år siden fulgte vi trofast jeres fantastiske skriverier her på hjemmesiden og sugede alt til os Utroligt så hurtigt tiden går!

...
01.12 | 19:54

Smukke smukke unger

...
Du kan lide denne side